Uddrag af kapitel fra Gullaschbaronen

harald plum portræt
Uddrag af kapitel fra ”Gullaschbaronen”

At græsse i træerne
I Brasilien var selskabet Johnson & Co. etableret den 15. september 1916 af blandt andre Det Transatlantiske Kompagni, DFDS og Landmandsbanken. Den tidligere ejer modtog såvel en pæn aktiepost som en direktørstilling i firmaet, og den kombination gik galt fra starten. Efter lange forhandlinger gennemførte den driftige direktør Johnson den 14. december 1916 en større handel vedrørende en skovkoncession på over 5.500 hektar samt tre såkaldt facendaer, der var storgodser til kvægavl. Den samlede købesum beløb sig til knap 2 millioner kroner ud fra den daværende kurs.

Opkøbet af skovkoncessionen vakte vrede i hovedsædet. Den 9. februar 1917 skrev Harald Plum til K.F. Knudsen, der sad i bestyrelsen for en række Plum-selskaber: ”Det glæder mig, at De syntes udmærket om Johnsen fra Rio de Janeiro. Her var min Modtagelse af ham ikke saa venlig, da han har begaaet en ganske utrolig Competenceoverskridelse ved at erhverve den store Skovkoncession. Det er meget muligt, at den er udmærket, men han kan i hvert Fald ikke bedømme den, og dens Erhvervelse ligger ganske udenfor hans Firmas Område rent bortset fra, at det ikke raader over de Millioner, der skal til en saadan Exploitering.”

Den 20. februar 1917 sendte Harald Plum to eksperter til Brasilien for at vurdere koncessionen, og deres konklusion var klar. Man kunne ikke skabe en rentabel forretning på det eksisterende, da ”Koncessionen viste sig umulig eller i hvert fald umulig at anbefale Folk at sætte Penge i, eftersom bedre og sikrere Objekter med Lethed kunde findes.” Harald Plum skikkede derpå sin højre hånd, Eskil Yding, til Brasilien for at komme til bunds i sagen. Skovkoncessionen omfattede et areal på størrelse med Lolland, men i et brev hjem den 8. december 1917 advarede Eskil Yding om, at man ud fra rapporter og breve måtte erkende, at hele sagen beroede på svindel: ”Saavidt jeg kan skønne, var hele Koncessionen værdiløs og hver eneste Øre, som var udgivet paa den, tabt. Johnson & Co’s Optræden i denne Sag er ganske uforsvarlig og deres Dispositioner af en saadan Art, at det er udelukket fremtidig at lade Dem disponere.”

Ifølge Eskil Yding ville det være uhyre vanskeligt at omdanne regnskov til plantage, og der skulle i givet fald oprenses floder, etableres veje og anskaffes rullende materiel i ”et Omfang, der ikke stod i noget som helst Forhold til den Værdi, som man i bedste Fald kunde faa ud deraf. Med Hensyn til Kvægdrift, da kunde der kun være Tale om en saadan, for saa vidt at man kunde faa Køerne til at leve oppe i Træerne. Det er et uomstrideligt Faktum, at Skov først kan blive til Græsgang efter 6 Aars Forløb.”

Køer, der skulle græsse i træerne, var ikke opskriften på succes. Da engagementerne ansås for håbløse, anbefalede Yding at sælge både skoven og storgodserne. Harald Plum gav vanen tro ikke op med det samme. Udfordringer var til for at overkommes, og det umuliges kunst blot et spørgsmål om ihærdighed. Han stiftede derfor Det sydamerikanske Plantageselskab A/S for at redde investeringen.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.