Emil Raphael Glückstadt (1875‑1923) lærte Harald Plum at kende som bestyrelsesmedlem i blandt andet The Crown Butter Export Co. og derved skabtes en skæbnesvanger finansiel forbindelse.

Emil Glückstadt var søn af Isak Glückstadt, der havde stiftet Landmandsbanken den 5. oktober 1871 og gjort banken til Danmarks største. Emil Glückstadt overtog ved faderens død ledelsen af Landmandsbanken. Emil Glückstadt var blot 35 år, og flere anså udnævnelsen for en letsindighed. Den unge Glückstadt gjorde dog sine tvivlere til skamme og førte banken frem til en position som Skandinaviens største. Denne bank udgjorde den finansielle rygrad i Harald Plums forretninger.

Emil Glückstadt var formand for bestyrelsen i både Det Transatlantiske Kompagni og Det Østasiatiske Kompagni, og dermed bestyrelsesformand for to af Danmarks absolut mest ekspansive selskaber.

Harald Plum og Det Transatlantiske Kompagni indtog her opkomlingens rolle over for etatsråd H.N. Andersen og Det Østasiatiske Kompagni. Emil Glückstadt forsøgte en balancegang mellem de to kompagnier, men tog størst hensyn til det mægtige ØK, som Landmandsbanken havde støttet lige siden kompagniets stiftelse i 1897.

Emil Glückstadt påtog sig under og efter 1. Verdenskrig en række opgaver af finansiel karakter for den danske stat eller med den danske regerings ønske, hvilket betød utallige udlandsrejser og dermed et stort  fravær fra direktørposten i  Landmandsbanken,

Under 1. Verdenskrigs højkonjunktur engagerede han banken i meget spekulative transaktioner og kom i opposition til H.N. Andersen på grund af sin støtte til Det Transatlantiske Kompagni og sit internationale, finansielle redningsarbejde. EmilGlückstadt døde i fængsel den 23. juni 1923 efter en operation.