Den 7. september 1916 stiftede Harald Plum officielt A/S Det Transatlantiske Kompagni, der skulle være bindeleddet i det store og uoverskuelige netværk af datterselskaber og filialer under hans ledelse.

Bag selskabet stod Harald Plum støttet af Landmandsbanken, og tegningen af aktiekapitalen på fire millioner kroner blev en overvældende succes. Emissionen blev overtegnet adskillige gange, og folk tog opstilling uden for tegningsstedet længe før det blev lyst. I løbet af få dage noteredes aktierne på børsen i kurs 200. Selskabet blev fulgt på vej af god omtale i datidens aviser.

Det Transatlantiske Kompagni – der i daglig tale blot hed TK – skulle være det overordnede holdingselskab for en række aktiviteter vedrørende handel og industri. Et af selskabets vigtigste forretningsområder er Rusland, men efter revolutionen i 1917 tabes der millioner, og en forhastet ekspansion med opkøb af store varepartier bliver skæbnesvanger da varepriserne styrtdykker efter 1. Verdenskrig.

Harald Plums selskaber har fået økonomisk støtte fra Landmandsbanken, hvis direktør Emil Glückstadt var bestyrelsesformand for Det Transatlantiske Kompagni. På generalforsamlingen i Det Transatlantiske Kompagni lørdag den 10. juni 1922 klokken 10.00 på hotel Phoenix meddeles det, at der i året 1921 var tabt omkring 33 millioner kroner, nemlig aktiekapitalen på 30 millioner kroner og yderligere tre millioner kroner.

Emil Glückstadt beklagede det sørgelige resultat dybt og bemærkede, at årsagen var den i 1920 påbegyndte og gennem 1921 fortsatte depression på verdensmarkedet, som forvoldte store vanskeligheder. Samtidig blev aktiverne flyttet over i det nye selskab A/S Externa, der fungerede som afviklingsselskab.

Nedturen i Det Transatlantiske Kompagni påførte Landmandsbanken et samlet tab på henved 250 millioner kroner, svarende til mellem 10-15 milliarder nutidskroner.