HARALD PLUM

Christian 9. var konge af Danmark, året var 1881, stedet Damgade i Assens og datoen 30. januar, da en lille dreng så dagens lys. Han var af købmandsslægt, og stod der noget skrevet over vuggen, så var det, at barnet fulgte netop disse familietraditioner. Købmandskabet lå i blodet.

Handelen blev da også Harald Skovby Plums livsbane, men i et omfang og med konsekvenser, som ingen havde forudset. Den lille dreng skulle med tiden blive en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede og forkætrede forretningsmænd.

Ud af nederlaget i krigen i 1864 voksede en ny foretagsomhed i Danmark, og handelsmønsteret mellem land og by var under forandring. I denne brydningstid blev Harald Skovby Plum født i 1881 som mellemste søn af tre i en gammel slægt med navne, der forpligtede.

Harald Plum oplevede sin barndom fra forældrenes købmandsgård i Assens, der var en af provinsens største, og viste tidligt et usædvanligt talent for handel. Efter studentereksamen bliver Harald Plum cand.jur. i 1905, men siden vender han tilbage til fødebyen Assens, hvor han stifter smørselskabet The Crown Butter Export Co. og senere Det Transatlantiske Kompagni.

Harald Plum bliver blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922, men formår stik imod alle odds at genopbygge en ny koncern med over 40 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.

På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris.

Harald Plums liv er beskrevet i “Gullaschbaronen”, der er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale.

Fakta om bogen

Forfatter: Søren Ellemose
Titel: Gullaschbaronen. Dramaet om Harald Plum (1881-1929)
Omfang: 528 sider
Type: Trykt bog
Udkom: 29. september 2015
Forlag: Forfatterskabet.dk

forside 2 harald plum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *